Trio Ismena

Trioen har siden sin dannelse i 2004, med dens dynamiske konstellation af personligheder, store seriøsitet og musikalske indlevelse, etableret sig som et af de mest lovende kammermusikensembler i Danmark. Efter at have vundet 1. pris i Danmark’s Radio’s P2 kammermusikkonkurrence i 2009 og 3. pris i Trondheim International Pianotrio Competition 2007, har Trio Ismena spillet koncerter i de største koncertsale i Danmark samt været på koncert-turnéer i Kina, Tyskland, Spanien og USA.
Trio Ismena blev dannet i 2004 på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og modtog undervisning af professor Tim Frederiksen. De kom hurtigt til at repræsentere konservatoriet både i Danmark og i udlandet. Trioen har endvidere modtaget undervisning af medlemmerne fra Tokyo, Jerusalem, Vermeer Kvartetten og Gerhard Schulz fra Alban Berg Kvartetten.
Fra 2009-2011 studerede Trio Ismena kammermusik på Escuela Superior de Musica de Reina Sofia i Madrid, hvor de bl.a. fik undervisning af Menahem Pressler fra Beaux Art Trioen, pianist og dirigent Ralf Gothoni og pianist Bruno Canino.
Trio Ismena har foruden at optræde på alle de store danske festivaller og musikforeninger, også optrådt ved festivaller i England, Frankrig, Italien, Letland, Tyskland, Norge, Sverige og Holland.
Trioen er alsidig i sit repertoirevalg og dens interesse for ny musik har ført til spændende samarbejder med nulevende danske komponister, bl.a. Ib Nørholm, Lars Hegaard og Jesper Koch.
Trioen har modtaget støtte fra en række fonde : Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Statens Kunstråd, Wilhelm Hansen Fonden, Prins Joachims og Prinsesse Alexandras Fond, Theodor Alfred Christian von Irgens-Berghs Hustrus Kunstnerlegat, Den Obelske Familiefond og Foundation Albeniz.